Referat for Byrådet møde den 04. marts 2024
408. Likviditet efter kassekreditreglen pr. ultimo 4. kvartal 2023
Sagsnummer: 2022-006472
Sagsbehandler: Mads Sandager Hansen
Præsentation
Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriets bestemmelser skal Byrådet hvert kvartal orienteres om kommunens likviditet efter kassekreditreglen.
Denne sag giver en kort status på kommunens likviditet ved udgangen af 4. kvartal 2023.Forvaltningen foreslår
- At orienteringen om likviditet efter kassekreditreglen bliver taget til efterretning.
Sagsbeskrivelse
Kommunens likviditet efter kassekreditreglen beregnes som et gennemsnit af de daglige likvide beholdninger over det seneste år.
Kravet er, at gennemsnitslikviditeten set over 12 måneder skal være positiv.
Kommunens målsætning i den økonomiske politik er et minimumsniveau for KKR-likviditet på 100 mio. kr.
Likviditetsopgørelsen pr. 30.09.2023 viser, at den gennemsnitlige daglige likvide beholdning i perioden 1. januar 2023 til 31. december 2023 udgjorde 250,2 mio. kr.
Det svarer til en gennemsnitslikviditet pr. indbygger på 6.232 kr.
Ved årets start udgjorde likviditeten 330,6 mio. kr. Gennemsnitslikviditeten er således faldet med 80,4 mio. kr. siden årsskiftet.
Faldet i likviditeten skal først og fremmest ses i lyset af et stort anlægsomfang, køb af jord og indfrielse af feriepengeforpligtelsen hos LD Fonde.
Det må alt andet lige påregnes, at likviditeten vil udvise et fortsat fald over de kommende år.
Dette skyldes især 4 forhold:
- Der er fortsat et stort omfang af overførte anlægsbevillinger. I takt med anlægsarbejdet udføres og efterslæbet på anlægsområdet nedbringes, påvirkes likviditeten negativt.
- Låneadgangen i forbindelse med jordkøb er anvendt til at finansiere indfrielsen af LD Fonde. Det betyder, at en større del af de gennemførte jordkøb er kassefinansierede. Udgifterne til jordkøbene vil over de kommende år blive modsvaret af slagsindtægter.
- Eksterne aktører, herunder Kirken, Bridgewalking og Klinik for Tandregulering har opsparet et betydeligt tilgodehavende hos Middelfart Kommune, som forventes nedbragt over de kommende år. Hertil kommer, at dele af de midler, der via huslejen er opsparet til renovering af ældreboliger, forventes brugt over de kommende år.
- Likviditeten påvirkes i nogen grad negativt af underskud på driften i 2023.
Økonomi
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at selv om kommunen i udgangspunktet har en stærk likviditet, så er meget af likviditeten disponeret til en række konkrete formål, herunder bevilligede anlæg, ældrebolighenlæggelser osv.
Den frie likviditet uden bindinger udgør aktuelt -0,8 mio. kr.
I bilaget til sagen findes en oversigt over væsentligste likviditetsbindinger.
Likviditetsbindinger er opgjort ekskl. effekten af nyt ejendomsskattesystem og eksklusiv effekten af selskabsgørelsen af Affald- og Genbrug.
Høring
Ingen høring af ældrerådet og handicaprådet.
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Taget til efterretning.
Behandlingsplan
Orienteringen taget til efterretning.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
409. Justering af valglovgivning og evt justering af tilrettelæggelse af procedurer omkring brevstemmeafgivning
Sagsnummer: 2023-016327
Sagsbehandler: Anne Hammershøj Beck
Præsentation
Valglovene er justeret pr. 1. januar 2024.
Administrationen fremhæver følgende ændringer:
- Længere brevstemmeperiode, når folketingsvalg bliver udskrevet med langt varsel (Indtil 2024 var brevstemmeperioden til folketingsvalg 3 uger mod 6 uger ved andre valgformer),
- Regler for bedømmelse af stemmesedler bliver lempet, så færre stemmesedler vurderes ugyldige,
- Mulighed for at kommunens ansatte kan tage imod brevstemmer i vælgernes eget hjem, i visse boliger mv. Byrådet skal tage stilling til om den nuværende arbejdsgang skal ændres,
- Mulighed for at brevstemmer kan gennemgås af 2 valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte. Byrådet skal tage stilling til om den nuværende procedure skal ændres.
Forvaltningen foreslår
- At orienteringen bliver taget til efterretning,
- at den hidtidige arbejdsgang vedrørende brevstemmer i eget hjem, visse boliger mv. bliver opretholdt, så brevstemmerne fortsat modtages af en politisk udpeget tilforordnet vælger og en ansat i kommunen,
- at procedure for brevstemmegennemgang bliver ændret, så at brevstemmer fremadrettet gennemgås af 2 valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte og ikke af 2 valgstyrere fra hvert valgsted, og
- at borgmesteren, som formand for valgbestyrelsen, bliver bemyndiget til at udpege valgbestyrelsesmedlemmer til forestå brevstemmegennemgang.
Sagsbeskrivelse
Valglovgivningen er blevet justeret pr. 1. januar 2024. Administrationen vil indarbejde ændringerne i de vejledninger, der udarbejdes op til afholdelse af valg.
Byrådet skal tage stilling til, om håndtering af brevstemmer skal ændres på to områder:
A. Evt. ændring af procedure omkring brevstemmemodtagning i i vælgernes hjem:De nye regler giver mulighed for, at brevstemmer, afgivet i vælgerens eget hjem, visse boliger mv. fremadrettet alene modtages af 2 kommunalt ansatte.
I dag udpeger borgmesteren én administrativ medarbejder pr. brevstemmehold, hvorimod den anden brevstemmemodtager er en politisk udpeget tilforordnet vælger. Der etableres i alt 6 brevstemmehold.
Borgerservice, der står for planlægning af brevstemmeafgivning, har oplyst, at de er glade for den nuværende ordning og at kombinationen med en ansat og en politisk udpeget brevstemmemodtager bidrager positivt til brevstemmeafviklingen.
På den baggrund foreslås, at den nuværende ordning bevares.
B. Evt. ændring af procedure omkring brevstemmegennemgang:De nye regler giver mulighed for, at brevstemmegennemgang af brevstemmer, der skal foretages 1-2 dage før valgdagen fremadrettet varetages af 2 valgbestyrelsesmedlemmer med bistand fra kommunens ansatte.
I dag varetages brevstemmegennemgangen af 2 valgstyrere fra hvert af kommunens 11 valgsteder med bistand fra kommunens ansatte.
Administrationen finder det uproblematisk at overlade brevstemmegennemgang til 2 valgbestyrelsesmedlemmer. Efter gennemgangen overdrages brevstemmerne til valgstyrerne på de 11 valgsteder.
På den baggrund foreslås, at den nuværende ordning ændres, så brevstemmegennemgang fremadrettet varetages af 2 valgbestyrelsesmedlemmer.
Økonomi
Ikke relevant
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Indstilles til godkendelse.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
410. Forslag til tillæg 10 til spildevandsplanen for Middelfart Kommune 2016-2023
Sagsnummer: 2023-015152
Sagsbehandler: Heidi Marianne Nielsen
Præsentation
Middelfart Kommunes nuværende spildevandsplan 2016-2023, er blevet forlænget i tillæg 9 og løber frem til udgangen af 2025. Spildevandsplanen er en sektorplan for spildevandsområdet, der fastlægger rammerne for spildevandshåndtering i kommunen, og spildevandsplanen er det retslige grundlag for tilslutning af eksisterende og nye ejendomme til det offentlig spildevandssystem.
Tillæg nr. 10 til spildevandsplanen skal sikre grundlaget for følgende:
- Semi-separering af Hessgade, samt dele af Nygade og Grønnegade
- Tilslutning af ejendomme til spildevands- og fælleskloak
- Ændring af kloakopland for nye/eksisterende ejendomme
Forvaltningen foreslår
- At forslag til tillæg 10 til spildevandsplanen godkendes og sendes i offentlig høring i 8 uger.
Sagsbeskrivelse
Tillæg 10 til spildevandsplanen omhandler en semi-separering af området ved Hessgade, dele af Nygade, Grønnegade, Søndergade, Blindebomsvej og Nygade. Middelfart Spildevand etablerer ny regnvandskloak, og ejendomme med facader i skel vil få tilsluttet regnvand fra facaden til det nye regnvandssystem. Middelfart Spildevand står for omlægningen og afholder udgifterne hertil.
Grundejere i området har i dag mulighed for at udtræde for regnvandsfællesskabet og få penge udbetalt, hvis de håndterer regnvand på egen grund. Tillægget til spildevandsplanen ændrer ikke på denne mulighed.
Med tillægget optages desuden en række grunde/ejendomme til spildevandskloakering:
- Strandstien 1, 5500 Middelfart
- Strandstien 41, 5500 Middelfart
samt følgende til fælleskloakering:
- Kapelvej 15, 5592 Ejby
en enkelt ejendom udtages fra kloakopland, da ejendommen har etableret privat renseløsning:
- Grønnegade 40, 5591 Gelsted
Økonomi
Tillæg 10 til spildevandsplanen for Middelfart Kommune medfører ikke udgifter for Middelfart Kommune.
Høring
Tillæg 10 til spildevandsplanen for Middelfart Kommune skal i 8 ugers offentlig høring.
Klima & bæredygtighed
Tilslutning til offentlig kloak sikrer, at spildevandet fra ejendomme bortskaffes på forsvarlig og bæredygtig vis til et renseanlæg/regnvandssystem, hvor der sker en optimal rensning af hhv. husspildevand og regnvand/overfladevand. Tilslutning til kloak anses som værende en bæredygtig og langtidssigtet løsning.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Bilag
411. Vilje til at eksproprierer i forbindelse med etablering af højvandsbeskyttelse ved Varbjerg Strand
Sagsnummer: 2023-008953
Sagsbehandler: Henriette Højmark Hansen
Præsentation
Middelfart Kommune har i 2021 igangsat et kommunalt fællesprojekt ved Varbjerg Strand Vest for Storå. Projektet har til formål at beskytte 91 boliger fra oversvømmelse.
Området skal beskyttes af et jorddige, der primært er placeret på kommunalt ejet areal, men tre steder er det placeret på privat ejet jord. Det drejer sig samlet om 735 kvm fordelt på 3 matrikler.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget er sindet at ekspropriere rådighedsretten til 735 kvm hvor på jorddiget skal placeres, hvis der ikke kan indgås en frivillig aftale mellem lodsejer og Middelfart Kommune.
Sagsbeskrivelse
For at sikre sommerhusområdet ved Varbjerg Strand, vest for Stor Å, er det blevet planlagt, at der skal bygges et havdige. Projektet er igangsat efter kystbeskyttelsesloven §1a, et kommunalt fællesprojekt. Kommunen er projektleder og igangsætter, men ansvaret og driften af anlægget pålægges det digelag, der skal oprettes. Digelaget skal endvidere stå for etableringen af diget.
For at lave en højvandsbeskyttelse af området, i form af et dige, kræver det noget areal. Diget er så vidt muligt placeret på kommunens egne arealer, langs Feddet. På tre områder har det ikke været muligt at bygge anlægget på offentlige arealer, og disse steder kan der blive behov for at ekspropriere eller lave aftaler på ekspropriations lignende forhold.
For at projektet kan komme i høring, skal der lægges en plan for, hvordan arealerne til projektet skal findes, og derfor er det nødvendigt med en beslutning om, at man er villig til at ekspropriere for at gennemføre dige projektet.
Arealerne er som følgende:
Matr.nr. 1l, Brenderup, Varbjerg. 376 kvm med i kote på 2,1 det betyder en højde på 1,3 m over terræn, matriklen kan ikke bebygges ifølge lokalplanen. (figur 1)
Figur 1: matr.nr. 1l, Brenderup, Varbjerg.
Matr.nr. 1p, Brenderup, Varbjerg. 97 kvm i kote 2,1 det betyder en højde på 90 cm over terræn. (figur 2)
Figur 2: 1p, Brenderup, Varbjerg.
Matr.nr. 40 a, Båring by, Asperup. 262 kvm i kote 2,1 det betyder en højde på 70 cm over terræn. (figur 3)
Figur 3: 40 a, Båring by, Asperup.
Økonomi
Kommunen afholder udgifter til digelaget for den bygning kommunen ejer. Forventet udgift til digelaget forventes at være ca. 63.000 kr.
Høring
Ingen høring af Ældreråd og Handicapråd, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ekspropriering understøtter en klimasikring.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
412. Fyn 2030 - Fælles fynsk klimapartnerskab - Rammeaftale med landbruget
Sagsnummer: 2023-018204
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
Borgmesterforum Fyn besluttede på mødet den 30. november 2023, at sende aftalen om en fælles fynsk klimaaftale med landbruget, til politisk behandling med indstilling til, at de fynske kommuners kommunalbestyrelser/byråd godkender den fælles fynske rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Aftalen fremlægges hermed til godkendelse af Byrådet via Klima, Natur- og Genbrugsudvalget.
Forvaltningen foreslår
- at udvalget behandler ovennævnte aftale til endelig beslutning i Byrådet om, at Middelfart Kommune indgår i en fælles fynsk rammeaftale med landbrugsorganisationerne L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug.
Sagsbeskrivelse
Den fælles fynske klimavision Fyn 2030 er udviklet på baggrund af Grønt Topmøde Fyn i november 2019. Her mødtes mere end 300 beslutningstagere fra kommunalpolitikere til erhvervsledere, forskere, uddannelsesinstitutioner, organisationer samt ledende embedsmænd og satte retningen på en fælles grøn vision for Fyn.
Baggrunden var det påtrængende behov for at sætte fart på den grønne omstilling og en erkendelse af, at Fyn også på dette område skal stå sammen og løfte i flok. Ambitionerne blev samlet i ”Fyn 2030 – sammen om en bæredygtig fremtid”. Fyn 2030 blev vedtaget af samtlige fynske byråd i perioden ultimo 2020–primo 2021.
Parallelt med udviklingen af Fyn 2030, initierede Realdania i samarbejde med CONCITO en fælles proces for udviklingen af klimahandleplaner i de danske kommuner under overskriften DK2020. Bl.a. med baggrund i Fyn 2030, tilsluttede de fynske kommuner sig DK2020, og i dag har samtlige fynske kommuner certificerede klimahandleplaner, som understøtter Fyn 2030.
Landbrugssektoren spiller en nøglerolle for indfrielse af de fælles fynske klimamål. På landsplan står landbruget for ca. 33 % af de samlede udledninger. Kommunerne på Fyn har opbygget et tæt samarbejde omkring DK2020 klimaplanerne og Fyn 2030, og har i den forbindelse også velfungerende ERFA-netværk om både landbrug og arealanvendelse. Samtidig har alle fynske kommuner betydelige landbrugsarealer, som skal håndteres i klimamæssig sammenhæng. For nuværende omfatter kommunernes lovbundne arbejde i forhold til landbrug dog ikke klima, men kommunerne har en direkte dialog med landmændene, som kan være en god indgangsvinkel for også at tale sammen om klima.
Løsninger til landbrugets klimaudfordringer kræver samarbejde og innovation. En effektiv måde at samarbejde med landbruget er gennem landbrugsorganisationerne. Derved kan der opnås synergi og erfaringsudveksling. Samtidig kræver innovation både kompetencer og kritisk masse, som bedst skabes på tværs af flere kommuner og i samarbejde med regionale og nationale aktører. En fælles rammeaftale mellem de fynske kommuner og landbrugsorganisationerne på Fyn, vil danne et godt grundlag for at forfølge disse muligheder. Dertil kommer, at det vil være en operationel ramme for indsatsen i den enkelte kommune, uden at det kræver individuelle gensidige aftaler mellem kommune og landbrug.
En nedsat arbejdsgruppe for de fynske kommuner, har arbejdet med udkast til en rammeaftale og har været i dialog med repræsentanter fra L&F Centrovice, Patriotisk Selskab og Fyns Familielandbrug. Parterne er enige om, at et forpligtende og formaliseret samarbejde er afgørende, da der er brug for fælles sigtelinjer og fælles handlinger, og parterne ønsker derfor at tiltræde en fælles fynsk rammeaftale. Det fælles samarbejde skal sættes i gang via udpegning af to konkrete projekter, som er skrevet ind i rammeaftalen.
Parterne har indledningsvist udpeget følgende to projektmuligheder:
Pilotprojekt 1 ønskes fokuseret mod lokal praksisrettet driftsoptimering, hvor der tages udgangspunkt i erfaringerne fra igangværende samarbejdsprojekt mellem 18 lokale landbrug, Landbrug & Fødevarer, Centrovice og Assens Kommune, Middelfart Kommune og Nordfyns Kommune om lokal klimaberegning og klimaregnskab. Målsætningen for pilotprojektet er, at udbrede klimaberegning og klimaregnskab til flere landbrug på tværs af Fyn og sikre videndeling og sparring mellem de fynske kommuner og organisationer. Det er oplagt for Middelfart Kommune at arbejde videre med dette pilotprojekt, da vi allerede har erfaringer fra det tidligere klimaregnskabsprojekt med Centrovice.
Pilotprojekt 2 ønskes fokuseret mod afklaring af potentialerne for etablering af et anlæg, der kan omdanne affaldsprodukter fra landbruget til biokul. Anvendelsen af biokul kan skabe forudsætningerne for kulstofbinding, som vil kunne medvirke til en optimeret cirkulær økonomi i landbruget. Målsætningen for pilotprojektet er at etablere et anlæg, der kan medvirke til en afgørende reduktion i CO2-udledningen via anvendelse af biokul i landbruget. Middelfart Kommunes rolle i pilotprojekt 2 afventer udpegning af potentielle konkrete projekter.
Rammeaftalen ønskes nu godkendt i de respektive organisationers bestyrelser og i de fynske kommuners byråd/kommunalbestyrelser med henblik på endelig tiltrædelse og offentliggørelse i starten af 2024. Der skal udarbejdes projektbeskrivelser for de to projekter, herunder økonomi. Der nedsættes arbejdsgrupper til formålet.
Økonomi
Der kan afsættes midler i Klimaplanens budget, hvis konkrete initiativer kræver dette.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Aftalen omhandler klimasamarbejde med landbrugssektoren, som er en vanskelig sektor ift reduktion af klimapåvirkning. Aftalen forventes at bidrage til en mindre negativ effekt på klimaet fra landbruget.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
413. Proces for revision af Klimaplanen
Sagsnummer: 2023-018063
Sagsbehandler: Helene Bjerre-Nielsen
Præsentation
DK2020 Klimaplan blev godkendt af Byrådet i december 2020. Der blev også indgået en politisk klimaaftale (i et forhandlingsudvalg), som prioriterede konkrete tiltag fra klimaplanen. Klimaplanen skal revideres hvert 4. år for at sikre aktualitet. Klima, Natur- og Genbrugsudvalget drøftede d. 4. oktober 2023, den overordnede ramme for revisionen. Her fremlægges en detaljeret plan for revisionen.
Forvaltningen foreslår
- At udvalget godkender forslaget til revisionsproces og forelægger forslaget til Byrådets vedtagelse.
Sagsbeskrivelse
Klimaplanen for Middelfart Kommune som geografi blev godkendt af Byrådet i december 2020. Parallelt blev der indgået en politisk klimaaftale, som prioriterede blandt de mange handlinger i Klimaplanen. Klimatilpasningsdelen blev dog først færdiggjort og vedtaget i en egentlig Klimatilpasningsplan i november 2022 grundet manglende datagrundlag.
Ifølge Klimaplanen skal den revideres minimum hvert 4. år. Det vil sige, at der skal foreligge en revideret Klimaplan ved udgangen af 2024. Da Klimatilpasningsplanen er udarbejdet i 2022, revideres den ikke på nuværende tidspunkt. Evt. nødvendige justeringer ift. klimatilpasning medtages dog i den reviderede Klimaplan.
Proces til revision af Klimaplanen (fuldt notat vedlagt)
Der er behov for at engagere flere i klimaopgaven, for at det skal lykkes at indfri målet om 70% reduktion af klimagasserne i 2030 i forhold til 1990.
Derfor er overskriften for den reviderede Klimaplan: ”Flere med – mere klimahandling”.
Det foreslås, at der arbejdes i to spor i revisionsprocessen, som også vil danne basis for formatet af den reviderede klimaplan. Der vil således være et internt spor og et eksternt spor. Det interne spor vil fokusere på Middelfart Kommune som virksomhed (MKV). Det eksterne spor vil fokusere på tre målgrupper: 1) virksomheder; 2) landbruget og 3) borgerne. Der arbejdes særligt med politisk involvering i det eksterne spor.
Hovedfokus i revisionen bliver dermed involvering, inddragelse og forpligtende samarbejder.
De to spor er beskrevet nærmere nedenfor:
- Internt fokus – Middelfart Kommune som virksomhed
Middelfart Kommune som virksomhed (MKV) er en stor og alsidig organisation med mange opgaver. Dels ejer og driver kommunen ca. 100 bygninger, dels indkøber og forbruger MKV for ca. 0,9 mia. kr. om året.
Den primære klimagas-udledning skyldes forbrug af fossil energi til opvarmning, transport og maskiner. MVK’s udledning er kun en brøkdel af den samlede udledning fra Middelfart Kommunes geografi, men MKV’s rolle som klimabevidst aktør skal ikke undervurderes. Dels er MKV en stor indkøber, dels har MKV ca. 3600 ansatte, som også er borgere, der træffer valg i deres privatliv, som godt kan inspireres af beslutninger og aktiviteter på arbejdspladsen.
Proces internt: Der er i november 2023 etableret et internt klimanetværk med deltagelse af BUF, SSF, HR, Økonomi, Ejendomscentret og Klimastaben (ansvarlig for netværket). Klimanetværket er etableret på basis af en direktionsbeslutning. Klimanetværket skal gennem sit virke bidrage til at kvantificere den reviderede klimaplan og tage et medansvar for at de aktiviteter, som er medtaget i den reviderede klimaplan, og efterfølgende skal gennemføres.
- Eksternt fokus – Virksomheder, landbrug og borgere
Klimabelastningen fra landbrug, transport og energi udgør langt hovedparten af udledningerne af CO2e i Middelfart Kommunes geografi. De eksterne aktører, som bor, transporterer sig, driver virksomhed eller landbrug i kommunens geografi, bidrager til langt den største del af udledningen af CO2e. Derfor er det afgørende at få dem engageret i klimaarbejdet.
For at sikre forankring af klimaindsatsen, foreslås det at arbejde med ”tandhjul” som bindeled mellem Middelfart Kommune og de tre målgrupper.
Målgruppe |
Tandhjul |
Virksomheder |
Middelfart Erhvervscenter |
Landbrug |
Landboforeninger |
Borgere |
Lokaludvalg, lokale foreninger |
Der planlægges 3-4 workshops/events per målgruppe i det første halvår af 2024 i samarbejde med det respektive ”tandhjul”.
Tandhjulene skal gennem deres virke bidrage til at kvantificere den reviderede klimaplan og tage et medansvar for at de aktiviteter, som er medtaget i den reviderede klimaplan, efterfølgende gennemføres.
Revisionsprocessen skal resultere i en revideret klimaplan, som er stærkere forankret både bredere i organisationen i Middelfart Kommune som virksomhed og blandt borgere, virksomheder og i landbruget med en større og stærkere klimaindsats samlet set.
Økonomi
Der anslås et forbrug på 80.000 kr. til revisionsprocessen, som primært vil dække brug af eksterne eksperter til revision af reduktionssti og udregning af manko. Andre udgifter kan være til workshops og kommunikation. Udgiften dækkes af Klimaplanens driftsbudget 2024.
Høring
Ingen høring.
Klima & bæredygtighed
Revision af klimaplanen omhandler udelukkende klima og bæredygtighed. Med den foreslåede proces er der sat fokus på inklusion og dialog.
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
Godkendt.
Jacob Nielsen deltog ikke i sagens behandling.
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
414. Strategi for beskæftigelsesindsatsen 2024-2027
Sagsnummer: 2023-007235
Sagsbehandler: Kinne Kaysen
Præsentation
Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget har udarbejdet "Strategi for beskæftigelsesindsatsen 2024-2027". Strategien løber over en firårig periode og fungerer som styringsredskab for den lokale beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesindsatsen skal sikre at ledige og sygemeldte kommer i job eller uddannelse og virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Forvaltningen foreslår
• At Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende "Strategi for beskæftigelsesindsatsen 2024-2027".
Sagsbeskrivelse
På baggrund af at kommunerne ikke længere er forpligtet til at udarbejde en årlig beskæftigelsesplan har Beskæftigelses- og Arbejdsmarkedsudvalget besluttet at udarbejde en firårig strategi for beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune for perioden 2024-27.
Det ene fokuspunkt for strategien er for det første at et aktivt arbejdsliv er et afgørende element i et godt liv, hvorfor beskæftigelsesindsatsen skal hjælpe ledige og sygemeldte borgere frem til beskæftigelse. Det andet fokuspunkt er, at kommunens virksomheder og arbejdspladser skal sikres adgang til kvalificeret arbejdskraft, da dette er nøglen til vækst og velfærd. Beskæftigelsesindsatsen skal derfor levere virksomhedsservice i topklasse, hvor virksomhederne får rette hjælp til rekruttering, fastholdelse og opkvalificering.
Der er tre hovedspor i strategien:
- Partnerskaber og samarbejde med vores omgivende verden
- Mødet mellem mennesker
- Digitalisering
De tre ovenfornævnte hovedspor udmønter sig i virksomhedsvendte og borgervendte indsatser:
Fokusområderne for den virksomhedsvendte indsats er:
- Fastholdelse af sygemeldte medarbejdere
- Rekruttering
- Opkvalificering
- Samarbejde og netværk
- Monitorering af det lokale arbejdsmarked
Fokusområderne for den borgervendte indsats er:
- Jobrettet indsats og kontaktforløb
- Uddannelse og kompetenceudvikling
- Helhedsorienteret tilgang
- Borgerinddragelse
Strategien for beskæftigelsesindsatsen skal løfte de konkrete mål beskrevet i de politiske målsætninger for beskæftigelsesområdet:
Del i det gode liv
- Vi skal arbejde for en placering blandt kommunerne i den bedste fjerdedel målt på (lav) ledighed.
- Vi skal arbejde for at andelen af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med lønnede timer skal komme på niveau med landsgennemsnittet.
Kompetenceløft og opkvalificering som veje til varige job
- Vi skal arbejde for at andelen af voksenlærlinge som minimum skal være på niveau 2021.
Unges potentiale skal forløses
- Vi skal arbejde for en placering blandt kommunerne i den bedste fjerdedel målt på andelen af unge på uddannelseshjælp.
Service tæt på borgere og virksomheder
- Vi vil foretage årlige tilfredshedsmålinger hos henholdsvis borgere og virksomheder.
Bæredygtige arbejdsliv i virksomhederne
- Vi skal arbejde for at andelen af besatte jobs via Rekrutteringsservice ligger over niveauet på landsplan.
- Vi skal arbejde for at antallet af unikke virksomhedsbesøg årligt ligger på minimum 700.
Ligeledes skal strategien understøtte ministermålene for beskæftigelsesindsatsen 2024 som er:
1. Alle ledige skal have en værdig sagsbehandling
2. Flere ledige skal opkvalificeres
3. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende
4. Flere personer med handicap skal i beskæftigelse
5. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft
Økonomi
Ingen.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Strategien tager udgangspunkt i at kerneopgaven for den lokale beskæftigelsesindsats er, at støtte ledige og sygemeldte i at (gen)finde fodfæste på arbejdsmarkedet og i det grundlæggende værdimæssige udgangspunkt, at et aktivt arbejdsliv er en del af det gode liv for borgere i den arbejdsdygtige alder - at et aktivt arbejdsliv fremmer sundhed og trivsel.
De, i strategien, beskrevne indsatser har alle som omdrejningspunkt at sikre fuld og produktiv beskæftigelse, økonomisk vækst samt anstændige jobs til alle.
Et hovedspor hertil er uddannelse, en øgning af antallet af borgere med relevante kvalifikationer på arbejdsmarkedet og at fremme alles muligheder for livslang læring.
Strategien arbejder især i henhold til verdensmål 3 "Sundhed og trivsel", verdensmål 4 "Kvalitetsuddannelse" og verdensmål 8 "Anstændige job og økonomisk vækst".
Beslutning
Godkendt.
Behandlingsplan
"Strategien for beskæftigelsesindsatsen 2024-27" indstilles til godkendelse.
Morten Weiss-Pedersen og Lars Vigsø deltog ikke i sagens behandling (afbud)
Anbefales godkendt.
John Kruse og Morten Weiss-Pedersen deltog ikke i sagens behandling (afbud).
Bilag
415. Udpegning af nyt medlem til Bevillingsnævnet
Sagsnummer: 2021-009470
Sagsbehandler: Hanne Thouber
Præsentation
Horesta har indstillet 1 nyt medlem til Bevillingsnævnet, da det hidtidige medlem har meddelt, at hun ønsker at udtræde af Bevillingsnævnet på grund af nyt job i en anden branche.
Forvaltningen foreslår
- At indstillingen fra Horesta om udpegning af Christina Nielsen som nyt medlem af Bevillingsnævnet bliver godkendt.
Sagsbeskrivelse
Horesta indstiller, at følgende person bliver udpeget som nyt medlem til Bevillingsnævnet som brancherepræsentant for arbejdsgivere:
- Christina Nielsen, Sixtus Sinatur Hotel & Konference.
Udpegning vil være gældende i den resterende del af den kommunale valgperiode.
Sagen forelægges til Byrådets beslutning.
Økonomi
Ikke relevant.
Høring
Ingen høring af Ældrerådet og Handicaprådet, da kommunen ikke er forpligtet.
Klima & bæredygtighed
Ikke relevant.
Beslutning
Christina Nielsen, Sixtus, blev udpeget for resten af valgperioden.
Behandlingsplan
416. Forslag til Byrådet fra Nye Borgerlige og Enhedslisten vedr. fællesskaber for unge
Sagsnummer: 2024-003176
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Der er via Jonas Jensen (Nye Borgerlige) og Lasse Schmücker (Enhedslisten) indgået følgende punkt til dagsordenen:
På sidste byrådsmøde var sag nr. 401 Igangsættelse af indsatsen ”unge skal se sig selv som en del af fællesskabet”.
Efter at vi, Nye Borgerlige og Enhedslisten, har læst sagen igennem flere gange tænkte vi, hvad er det egentlig der står i den sagsfremstilling?
Anna Poulsen Broen fra SF har jo ret i, der er ikke nogen konkrete tilbud til de unge i den sagsfremstilling, snarer tværtimod, da alt skal forgå inden for de økonomiske rammer der er afsat/bliver brugt på området i dag.
Det er en urealistisk præmis, hvis vi virkelig vil give de unge et ordentligt tilbud, her i kommunen, selvom vi også har været med til at beslutte denne præmis.
Men man har et standpunkt til man tager et nyt.
Analysen i sagsfremstillingen og ikke mindst kommissoriet er kvalt i, at analysere analyser af alle de visioner, ambitioner, formål, mål samt ”frække” budskaber som ”vi bygger broerne” ”vores kommune eksisterer i kraft af borgerne aktivt vælger os” ”attraktivt at leve, bo arbejde og opleve” stærke fællesskaber” ”være åbne, ambitiøse og attraktive” ”Middelfartbarn til verdensborger”, og vi kunne blive ved.
Byrådet har i de sidste to år behandlet/besluttet så mange visioner, ambitioner på alle områder, så det er helt umuligt at finde hoved og hale i dem, vi er efterhånden blevet kvalt i fine ord på fint papir, og adskillige flotte pjecer, også bliver ordene ovenikøbet brugt til at smide i hovedet på hinanden – det har i jo selv været med til at beslutte.
Hvis vi år efter år har brugt 3 millioner eller mere, med diverse tilskud fra andre kasser, til brobygningen, så kan vi også finde penge til, (eller tage pengene fra brobygningen, da brobygningen nu må kunne klare sig selv) at forbedre forholdene for vores unge medborgere
Middelfart Kommune har faktisk ikke om nogen tilbud, hvor de unge bare kan droppe ind og ud, efter de unges behov, altså mere uformelle tilbud, og der mangler i den grad tilbud uden for Middelfart by, så det må vi have fundet en løsning på.
Derfor vil, Enhedslisten og Nye Borgerlige, komme med et meget konkret forslag til vores unge mennesker i kommunen, hvor de kan være med til at skabe deres egne fællesskaber på egne præmisser.
Forvaltningen foreslår
Nye Borgerlige og Enhedslisten foreslår:
- At forvaltning udarbejder forslag til, hvor og hvordan der kan etableres ungdomsklubber i de lokale områder uden for Middelfart by,
- at de unge og dem der arbejder med de unge inddrages i udarbejdelse af forslaget,
- at beskrive organisering/bemanding af de enkelte lokale ungdomsklubber,
- at vurdere sammenhængen med kommunens andre tilbud til unge og hvordan tilbuddene kan supplere hinanden
- at beskrive hvordan forebyggelse, SSP, skoler m.m. kan og skal medvirke til trivslen hos vores unge medborgere i de enkelte ungdomsklubber, og
- at vurdere økonomi og finansiering af de lokale ungdomsklubber
Sagsbeskrivelse
Endnu et formål/mål – at de unge får fysiske rammer, hvor de bare kan droppe ind og ud som de har lyst til og behov for, hvor de kan danne egne fællesskaber og dermed opleve sig selv som en del af fællesskabet, vel og mærke på egne præmisser. (formålet/målet kan sikkert godt indeholdes i noget af det vi allerede har beskrevet)
I sag nr. 401 læser vi det som om, de unge skal tilskyndes til at deltage i de fællesskaber der allerede er i Kommunen som f.eks. idrætsforeninger og andre af kommunens ungetilbud. Mange af de tilbud er ”enkeltstående” og kræver ofte medlemskab og et konkret tilvalg.
De tilbud er langt fra drop ind og ud tilbud.
De fleste unge søger ofte mere uformelle tilbud, som de bare kan droppe ind og ud af som det passer dem, og et sted hvor der er et bredt udbud af forskellige aktiviteter og hvor de selv kan danne fællesskaber på kryds og tværs af interesser og behov.
Tilbuddet skal bygge på de unges præmisser og gerne opbygget af og til dels styret af de unge. Der skal være pædagogisk personale, SSP og andre forbyggende initiativer/indsatser tilknyttet og i tæt samarbejde med ungeinstitutioner, skoler m.m.
De fysiske rammer kunne være ungdomsklubber i f.eks. Nørre Åby, Ejby, Båring m.fl. i en lagerhal eller lignende bygning, gerne med udenoms arealer. Det skal være nemt for de unge at komme til og fra.
Det må gerne være bygninger, hvor man i stor udstrækning kan indrette sig efter de rammer der er i forvejen, Så indretningen og om/opbygning bliver et projekt for de unge. Indretningen skulle gerne bygge på genbrugs materialer, og gerne med involvering af forældre og erhvervslivet, håndværkere, bil/værkstedsforhandlere m.m. (motivering skulle være at præsentere deres erhverv og hverve unge til erhvervsuddannelserne og gøre noget godt for fremtidens medarbejdere)
Bygningerne skal indrettes med en masse kreative tilbud, efter de unges ønsker og behov og som de skal inddrages i og være med til at beslutte.
Tilbuddene kunne være:
- Plads til hygge med brætspil, fodboldspil, billard, bordtennis og andre spil
- Sted til design, syning, strikning, formgivning af forskellige materialer, genanvendelse af ting og sager
- Musikrum hvor der kan øves musik og dannes musikfællesskaber
- Værksted for biler, knallerter og andet elektronik
- Værksted hvor der kan arbejdes med træ og lign.
- Område til streetart og graffiti, måske også bruges til udsmykning af huset
- Grønt område til dyrkning af blomster, grøntsager lave hyggerum og pladser til leg og spil, til at nyde udendørslivet
- Terrasser, overdækket bålplads til madlavning og andet hygge ved bålet
- Cafe med salg af alkoholfrie/koffeinfrie drikkevarer, pizzaer, sandwich, slik og snaks
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Ændringsforslag fra A:
Forslaget fra Nye Borgerlige og Enhedslisten bliver oversendt til Skoleudvalget samt Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget.
Udvalgene kan inddrage forslagene i deres videre overvejelser omkring tilbud til unge i Middelfart Kommune.
For ændringsforslaget stemte alle.
Det samlede forslag blev enstemmigt godkendt med indarbejdelse af ændringsforslaget.
Behandlingsplan
417. Borgmesteren orienterer
Sagsnummer: 2024-002211
Sagsbehandler: Maja Føns
Præsentation
Borgmesteren orienterer om udvalgte emner siden sidste møde.
Forvaltningen foreslår
Sagsbeskrivelse
Økonomi
Høring
Klima & bæredygtighed
Beslutning
Borgmesteren orienterede om:
1. spadestik af ny genbrugsplads i Middelfart
Onsdag den 21. februar var der 1. spadestik til ombygning af genbrugspladsen i Middelfart som led i den nye genbrugspladsstruktur. Og umiddelbart efter påske – i starten af april – tager vi første spadestik til den nye genbrugsplads i Ejby.
Med ombygningen i Middelfart og den nye plads i Ejby får vores borgere langt bedre forhold, når de skal aflevere deres affald på genbrugspladserne. Medarbejderne får også bedre forhold, ligesom driften og affaldshåndteringen får bedre rammer med nye omlastehaller, lagerbygning og velfærdsforhold.
De nye pladser vil understøtte vores grønne agenda og den cirkulære tankegang og dermed være rustet til en fremtid med større krav til at handle og agere mere bæredygtig. Begge pladser forventes at stå klar i april 2025.
Status samarbejde med Fyns Politi
Borgmesteren informerede om statusmøde med ledelsen i Fyns Politi.
Der er fald i kriminaliteten over en bred kam – færre ungdomskriminelle, færre indbrud i boliger, færre tilfælde af vold – både den grove og den almindelige. Meldingen fra politiet er, at der ses en stigning i digital kriminalitet. Her har vi sammen med politiet, pengeinstitutter mv. en opgave i at vejlede borgerne i sikker adfærd på nettet og omkring sikker omgang med koder mv.
Køb af Nærhospital
Etableringen af et nærhospital i Middelfart er nu kommet et stort skridt nærmere, da Middelfart Kommune har købt en del af sygehuset i Middelfart. Dermed ejes sygehuset både af region og kommune, som sammen vil indrette Middelfart Nærhospital i sygehusbygningerne.
Nærhospitalet kommer blandt andet til at indeholde kommunale rehabiliteringspladser samt kommunal sundhedsklinik, akutsygepleje, kommunale akutpladser og sundhedspleje. Regionale tilbud som røntgen, blodprøvetagning, høreklinik, jordemoderkonsultation, smerteklinik og lægevagt bliver boende og kommer til at indgå som en del af nærhospitalet.
Derudover er der blandt andet planer om at oprette et regionalt daghospital og på det psykiatriske område flytter både den regionale lokalpsykiatri og kommunale socialpsykiatriske tilbud ind på nærhospitalet, som derudover kommer til at rumme regionens Afdeling for Traume- og Torturoverlevere.
Ministerbesøg
Der har været besøg af Finansminister Nicolai Wammen på ældreområdet for at høre om vores erfaringer med frisættelsen på området i Middelfart Kommune.
Behandlingsplan
Lukkede sager
418. Ejerskab af Energnist
Beslutning
Godkendt.
Alex Gren, Lasse Schmücker og Jonas Jensen deltog ikke i sagens behandling (fravær).